Kunstkuffertens familie- vinterkurser:
Fastelavnsris for hele familien
Lør d. 11. feb. Kl. 13-15. (hold 3)
Min. 6 – max. 12 familier. Pris: 50 kr. pr. familie
v/ Anne Mie Bang og Museumsinspektør Mikkel Kühl fra Ærø Museum
Det er en gammel tradition med fastelavnsris i Danmark, men hvor kommer den fra? Kunstkufferten indbyder alle børn med voksne – mor, far, bedste eller en anden sød voksen til fælles hyggelige kreationer og måske ny viden? Museumsinspektør Mikkel Kühl vil nemlig fortælle om fastelavnsrisets historie og I kreerer jeres eget fastelavnsris.
“Ærøs kæmpe kuglebane”
for drenge med familie. (hold 4)
Et byggekursus i ReMiDa.
Tors 23.02 + Fre 24.02, kl.13-16 begge dage.
Pris 150 kr. pr. dreng/familie. V/ Katja Jessen
”Ærøs kæmpe kuglebane” Et ”arkitekt -bygge – ingeniør kursus ” for drenge. På 2 dage bygger vi en stor kuglebane af genbrugsmaterialer som paprør, gummislanger, papkasser og GAFFA mm. Drengene skal opleve sig selv som små arkitekter og ingeniører. Vi lægger vægt på fantasi og nytænkning, hvor børnene oplever hele processen fra idé til skitser og små modeller og endelig en kuglebane, der skal fylde et helt RUM. Der skal løses problemer og samarbejdes i konstruktionsprocessen.
Der arbejdes med det grovmotoriske, hvor krop og rum står i centrum. Aldersgruppe: drenge i alderen 5-13 år, de 5-7 årige med en voksen. Min 6 max 10 drenge.
“Prinsesse familiedag”
er for de små piger i ca. 3 – 7 års alderen sammen med deres forældre/bedsteforældre eller lånetanter.
Fre.24. feb. Kl. 12-15. Pris: 80 kr. inkl. materialer pr. familie. V/ Anne Mie Bang (hold 5)
Piger elsker at lege prinsesser og mon ikke de voksne piger synes, det er dejligt også? Sammen tar vi til prinsesseuniverset og klipper, klistrer og pynter feks prinsessekroner og andre dejlige prinsesseeffekter. Kom gerne i prinsessekjole og medbring evt. en hårbøjle vi kan pynte, hvis du har en liggende. Inkl. materialer, saft og kiks. Antal min 6, max 12 familier.
Sted:
Kunstkufferten/ReMiDa, Vestergade 52 1.sal , Ærøskøbing
Tilmelding og mer info hos Anne Mie Bang 23841722 eller email: kunstkufferten@hotmail.com
